Spring til indhold

Send mig en email: klik her

Trailertræning

Effektiv trailertræning af din hest tilbydes af instruktør uddannet hos Blue Berry Hill v/Susan Kjærgård. Mit fokus er på at løse hestens udfordring med traileren - en vigtig del af min tilgang til trailertræning. Derigennem løser vi dit problem; at få hesten med på køretur.

Hesten skal være tryg og afslappet

Det er en proces at lære hesten at være tryg og afslappet gennem alle faser af trailertræningen. Jeg hjælper med hele træningsprocessen og alle de delelementer, der er for hesten at lære. Uanset hvor du og din hest er i processen, har du mulighed for at få input fra mig og hjælp til, hvordan du skal gå videre.

Jeg går ind for at træne med enkle og klare signaler, som giver hesten en forståelse og en forudsigelighed. Jeg læner mig blandt andet op ad den vidensbaserede hestetræning, som jeg har lært på min instruktøruddannelse hos Blue Berry Hill – i denne sammenhæng specielt den viden jeg har om læringsteorien og hestens adfærd.

 

Metoderne

Måden jeg griber trailertræning an på er at dele hele processen op i mindre trin. Hesten skal gøres tryg og afslappet på ét trin, før vi kan gå videre til næste trin.

På den måde oplever hesten, at den kun stilles overfor små opgaver, som er forholdsvis nemme for den at løse og den oplever belønning for dette uden at der lægges mere og mere på.

Nogle gange er man nødt til at hoppe et trin eller to tilbage og samle op på noget utryghed, før vi kan gå videre og lægge næste “lag” på. Det er som regel det der sker, hvis man oplever en udfordring med hesten et bestemt sted – så skal man tit genbesøge et tidligere trin i processen, som mangler at blive løst eller konsolideret bedre for hesten.

Mit fokus ligger derfor rigtig meget på at få gjort hesten tryg i alle dele af processen.

Hest på rampen
Hest i trailer uden stress

Det virker bedst, hvis man selv har gået vejen

Før i tiden har jeg været med til at bruge “beskidte tricks” i forbindelse med trailerlæsning, men jeg tager kraftigt afstand fra dem i dag.

Det var et stort problem at læsse min egen første hest, dengang jeg købte ham. Det kunne tage timevis at få ham ind i traileren, hvis det overhovedet lykkedes. Det var en usikkerhed og en stor stressfaktor, om man kunne komme afsted med hesten.

Det blev en lang og til tider snørklet vej at knække koden for at kunne læsse og køre ham alene. På videoen herunder ses resultatet af en masse god træning. En hest uden stress, som læssses uden udstyr på.

Du kan tage den samme lange og snørklede vej som mig eller du kan tage en genvej og få min hjælp til at gøre din trailertræning effektiv og struktureret. Det skaber et holdbart resultat.

Jeg har hjulpet mange heste i trailer og ditto hesteejere med at gribe trailertræningen an på en måde, som tilgodeser hestens velfærd. Jeg vil også gerne hjælpe dig.

Jeg siger til gengæld nej tak til opgaver, der handler om akutte udfordringer med at læsse heste, der skal køres.

Trailerlektion

Til en trailerlektion afsætter jeg altid 1 time + 15 min. Vi træner dog ikke så længe med din hest, men der er sat tid af til intro, teori, spørgsmål, videre plan og afrunding.

Din investering er 850 kr. som betales på dagen via MobilePay eller kontant.

Her er medregnet moms og 50 km. kørsel til din stald fra min bopæl i 3650 Ølstykke. Ekstra kilometer faktureres med 3 kr. pr. km. T/R

Book en trailerlektion ved at sende mig en email: klik her